Et bredt flertal i folketinget er blevet enige om en ny momslåneordning og udvidelse af A-skattelåneordning for små og mellemstore virksomheder.
De nye A-skattelån for betalingerne i februar og marts 2021 skal tilbagebetales hhv. den 1. april og den 1. juni 2022.
Små og mellemstore virksomheder fik i 2020 lagt momsperioder sammen og dermed udskudt betalingen til foråret 2021, men på grund af de fortsatte restriktioner har man altså valgt at tilbyde virksomhederne en ny låneordning, der betyder, at momsbetalingen den 1. marts 2021 først skal tilbagebetales den 1. februar 2022.
Derudover udvides A-skattelåneordningen til at omfatte betalingerne af A-skat og AM-bidrag i februar og marts 2021, som skal tilbagebetales hhv. den 1. april og den 1. juni 2022.
Der har været bekymring for, hvad det vil betyde, at virksomhederne stod til at skulle tilbagebetale lån fra flere låneordninger på én gang. Derfor er partierne også blevet enige om at udjævne tilbagebetalingerne.
Husk at indberette moms til tiden
For at kunne få momslånet, er det vigtigt, at momsen er indberettet korrekt og til fristen 1. marts 2021. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan søge om at komme i betragtning til momslånet. Hvis virksomheden ikke har indberettet til tiden, vil den ikke kunne komme i betragtning til et momslån.
Ansøgning om momslån
Virksomheder kan søge om momslånet i perioden 17. marts 2021 til 14. april 2021. Lånebeløbet udgør det beløb, som virksomheden har indberettet rettidigt i moms for 1. og 2. halvår 2020 -. med frist den 1. marts 2021.
Hvis virksomheden ikke betaler moms til tiden, skal du være opmærksom på
- at det kan være muligt at få lånet alligevel. Den manglende betaling vil blive konverteret
til et rentefrit lån, men lånet vil gå til at dække det skyldig beløb, og derfor bliver lånet
ikke udbetalt.
- at der løber renter på betalingen af den skyldige moms, frem til et evt. lån bevilges.
- at der muligvis vil blive rykket for betalingen, og at der i den forbindelse bliver lagt et rykkergebyr på.
- at et evt. lån ikke kommer til at omfatte disse renter og gebyrer. Renter og gebyrer skal
virksomheden derfor selv betaler, for ellers vil disse overgå til inddrivelse.
- at det ikke er alle virksomheder, der kan blive godkendt til et lån (fx virksomheder under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation eller tvangsopløsning). Det betyder, at hvis virksomheden ikke betaler på en anden måde, vil den manglende
betaling overgå til inddrivelse.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til den nye momslåneordning eller A-skattelåneordning, er du velkommen til at kontakte os på telefon nr. 51 52 58 70.
Comments